Stitcherykursus

Søndag d. 14. marts 2021 kl. 10.00 til 16.00

har vi igen fornøjelsen af at byde Rosane og Charlotte (Tante Andante) velkommen til Korsør.

Rosane skal, som hun plejer, undervise os i stitchery. Selvom hun har undervist os flere gange, så er der hele tiden nyt at lære.

Denne gang vil hun bl.a repetere de mest grundliggende sting således at de der ikke syr det så meget, kan få dem genopfrisket.

Hun vil også undervise i nye, spændende og sjove sting.

ALLE kan være med, også de der ikke har prøvet det før  🙂

 Vi mødes som vi plejer til morgenmad kl. 9.00 - 10.00. Derefter starter kurset. 

Prisen er incl. morgenmad, kaffe og te. Frokost, samt drikkevarer dertil sørger man selv for. Dog vil det, kvit og frit, være muligt at spise rester fra morgenbordet  hvis der er noget tilbage.

Prisen for dette hyggelige kursus er 200,00 kr.

Minimum deltagerantal 10 - ved færre tilmeldte aflyses kurset.

Bindende tilmelding og betaling skal ske til Sanne senest torsdag d. 4. marts 2021.

 Til kurset bedes I medbringe:

DMC garn + perlegarn

Tynd vandfast tush til optegning af mønster

Lysplade (de af os der har en) - ellers har klubben en og Rosane har nogle der kan lånes.

Almindeligt sygrej såsom nåle, tråd og saks m.m

Rosane medbringer stof og mønster, så det skal I ikke medbringe.

Skulle I mangle noget, så har Tante Andante sin lille hyggelige, mobile butik med.

 Så kom frisk og vær med til en hyggelig og lærerig dag........🙂